Kan du heller ikke stå for en kvinde med velplejede negle? Som smyger sin hånd hen over køleren på din bil? Hvis din kæreste tilfældigvis ikke falder i den kategori, er der stadig hjælp at hente. Og hjælpen består i gele negle, som hun selv kan bygge op derhjemme.
Hvad er gele negle?
Kort sagt er gele negle en kunstig negl, som bygges op ovenpå den eksisterende negl. Man kan også vælge at lime små skaller oven på de ægte negle for at gøre dem længere. Som navnet antyder, formes neglen i gelé og her kommer den helt store fordel. For på den måde kan man få præcis den facon og længde, som man ønsker.
Geléen har den egenskab, at den hærder under en uv-lampe og faktisk bliver seks gange så stærk, som den ægte negl nedenunder er. Hvis din kæreste tidligere har eksperimenteret med akrylnegle og fundet det svært at håndtere, kan gele negle være præcis, hvad hun søger.
Geléen fås i alverdens forskellige farver og både med og uden glimmer. Man kan også sagtens skabe de populære, franske negle, hvor en kridhvid stribe yderst på neglen signalerer renlighed og ynde. I den anden ende af spektret fås mange forskellige dekorationer og præcisionspensler, så din kæreste kan leve sin kunstneriske side ud. Hun kan endda matche sin favoritvase, hvis den er lavet af marmor, for også den effekt kan skabes på neglene. Kun fantasien sætter grænser, og hvem ville ikke gerne se på ti små kunstværker, hver gang man drejer hovedet?
De fleste kvinder ville elske at få et komplet begyndersæt, som de kan invitere veninderne med over og prøve. I længden er det langt billigere at lave sine egne negle end at få dem lavet i en salon. Og du kan bare læne dig tilbage og glæde dig til at se resultatet.