Den store Jeans guide

Leder du efter et par fede jeans, men ved ikke hvilke du skal vælge? Det hjælper vi dig med, læs med!

Det er forståeligt at du ikke ved hvilke jeans du skal vælge. For der findes rigtig mange slags jeans derude, og hver dag kommer der et nyt mærke, hvis ikke flere. Er Diesel jeans 1000 kr. værd, i forhold til et par Blend jeans der kun koster 2-300 kroner? Tja, det vil vi komme ind på i det her indlæg 🙂

Her på herretøj online, har vi skrevet om en del forskellige jeans. Vi har både de helt billige jeans med (ned til 200 kroner såvidt jeg husker), men vi har også skrevet om jeans der koster 2000 kr. Hvad er forskellen så? Tjo, der er faktisk en kæmpe forskel. For at forstå forskellen, så skal i se denne liste, som jeg bruger når jeg skal skrive om jeans:

  • Kvalitet – holder de kun lige den næste måned, eller kan du bruge dem de næste 2 år?
  • Design – er de fede? Skiller de sig ud? Er der andre modeller, der ligger sig tæt op af den?
  • Mode – går de af mode indenfor kort tid?
  • Pris – er de det værd?

Jeans kvalitet

Kvaliteten kan umiddelbart være svært at vurdere, når du sidder foran en pc-skærm. Her kan det ofte være nyttigt at søge på den eksakte model på nettet. Er der måske et sted, hvor de sælger et par jeans i den model, der er et par måneder gamle, så kan du se hvor slidte de ser ud.
Ellers så kan du også altid kigge på prisen, for pris og kvalitet hænger næsten altid sammen, når vi snakker om jeans.

Jeans design

Her er det jo op til den individuelle smag, hvad man selv er vild med. Noget som jeg ofte anbefaler til folk, er at have nogle forskellige jeans. Folk har ofte en tendens til at købe jeans i den samme stil. Men hvis du kan have et lille udvalg af forskellige slags bukser, så har du et varieret klædeskab. Og et varieret klædeskab, er et godt klædeskab!

Jeans moden

Indenfor jeans så ændrer moden sig ofte. Jeg har faktisk prøvet at have et par jeans liggende inde i skabet i 1 år, og så kom de på mode igen. Det er jo smart genbrug kan man sige. Der findes intet sted hvor man direkte kan se hvad der er på mode, men hvis du følger med herinde på bloggen, så vil du se hvad der er mest populært lige for tiden. I skrivende stund så ser vi flere lyse jeans, og jeans i vilde farver som er på vej op. Men indenfor jeans er det jo begrænset, hvor meget moden kan skifte. Her er et udpluk af den bukse-mode der har været de sidste år:

  • Mørkeblå jeans
  • Lyse jeans
  • Slidte jeans
  • Chinos

Som I kan se varierer det lidt, og det er også derfor at det er rigtig godt at have en bredt udpluk af forskellige jeans – så er man nemlig altid med på moden.

Mange slags Jeans

Jeans pris

Hvad skal det rigtige par bukser/jeans koste? Det er der desværre intet svar på. Jeg plejer lidt at kigge på en kombination af denne liste. Er kvalitet god, i forhold til prisen? Følger designet med prisen? Hvis de er dyre, går de så af mode indenfor få måneder, så de har været for dyre?
Som jeg også skrev tidligere så gælder det om at have en variation af bukser. Det samme gælder priserne. Du kan sagtens købe billige chinos, og så måske købe et par dyre Diesel bukser. Så har du lidt af hvert, og så finder du også ud af, hvad du bedst kan lide.

Det perfekte par jeans

Findes nok ikke.. Eller måske gør de? Jeg ville gerne have givet dig linket videre til det perfekte par jeans, men det er desværre meget forskelligt fra hver person. Jeg vil komme med et par forslag til de jeans som er på mode i skrivende stund, og som jeg personligt synes er super fede. Det er en variation blandet af mærker, priser og stil. Her er listen over fede bukser:

Billige Evisu bukser

Billige Blend jeans

Humör jeans

Mørkeblå Gabba bukser

Diesel chinos

Jeg håber der var noget som faldt i din smag!

Ellers så er du også meget velkommen til at søge på mærke, eller stil oppe i søgefeltet, så kommer der nemlig forslag til hvilke bukser vi synes er fede, fra netop det mærke, eller den stil.

Du er også altid velkommen til at skrive i kommentarene hvilke bukser du er vilde med! Måske der er nogle andre, der så kan inspirere dig?

Et nyttigt tip: Når du kigger på jeans på nettet, så er det ofte at de ikke findes i din størrelse. Derfor så inden du overvejer at købe dem, så tjek ALTID om din størrelse er der. Ellers så er det jo lige meget. Ofte vil butikkerne dog gerne bestille lige netop din størrelse hjem.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *